Corona aflyser
Kære alle
Opdatering! (25-03-2020)
Som I alle nok har hørt, blev nedlukningen af Danmark p.ga. COVID-19 i mandags forlænget til at vare til og med mandag den 13. april.
Det betyder, at Helsingør Kommunes idrætsanlæg, haller, foreningshuse og lokaler fortsat er lukkede og der ikke kan udøves aktiviteter – og det samme gælder Snekkersten Idrætscenter.
Som forening har vi i sagens natur en forventning om at I bakker som trænere og ledere i Snekkersten Idrætsforening – og sammen sikrer at vore medlemmer herunder børn og unge følger de anbefalinger, som kommer fra regering og sundhedsmyndigheder.
I SIF Fodbold tager vi situationen vedrørende Coronavirus meget alvorligt. Klubben er klar til at tage vores del af ansvaret for at støtte op om at begrænse og forsinke udbredelsen af Coronavirus i det danske samfund. Derfor følger vi myndighedernes anvisninger og retningslinjer nøje. Vi aflyser derfor alle aktiviteter, foreløbig frem til tirsdag den 31. marts 2020.
Det betyder følgende fra d.d. og indtil 31. marts:
- Al træning og alle kampe er aflyst.
- Snekkersten Idrætscenter vil være lukket.
- Klubkontoret vil være lukket.
- Landsholdssamlingen for Special Olympics i weekenden, den 13.-15. marts i Snekkersten Hallen, aflyses.
- Trænerkurset, den 21. marts udsættes - ny dato er lørdag, den 4. april
- Orienteringsmøde om Easter Open, den 24. marts udsættes - ny dato er torsdag, den 2. april **
- Generalforsamlingen, den 25. marts udsættes - ny dato udmeldes senere.*
- SIF Opstartsstævne, den 28.-29. marts aflyses.
- Overnatning for drenge 2012, den 29-29. marts udsættes - ny dato udmeldes senere *
*De tilmeldte deltagere får direkte besked.
** Easter Open i Påsken: vi følger løbende Udenrigsministeriets anbefalinger samt Sundhedsministeriets retningslinjer, og på nuværende tidspunkt er turneringen ikke aflyst. Ændrer Udenrigsministeriet deres rejsevejledninger til Holland op til afrejsen, således at de fraråder rejser til Holland/den region turneringen afholdes i, betyder dette, at turneringen aflyses, og arrangørerne har oplyst, at alle så vil få deres betalinger refunderet.
SIF's Loppe- og kræmmermarked, den 18-19. april afvikles indtil videre, som planlagt. Hvis aflysning bliver aktuelt, vil alle få refunderet deres leje af stadeplads m.v. Så tøv ikke med at booke en plads!
Frisk luft skader ikke :)
Alle spillere (og familier) opfordres til at holde formen vedlige - gerne 1 times træning/bevægelse hver dag!.
- Lige dage: Løb eller gå en lang tur.
- Ulige dage: Intervalløb - løb 50-100 meter med 80% af max. hastighed / gå 50-100 meter i rask tempo (løb/gå evt. mellem lygtepælene)
- Ovenstående kombineret med fysik træning og boldspil i stuen/haven/vejen m.v. :)
Har du spørgsmål til aktiviteter i SIF Fodbold er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig Hilsen
Michael Møllgaard Nielsen
Formand
Snekkersten IF