FC Helsingørs superligahold overtager kunstgræsbanen i Snekkersten Idrætscenter
![image](https://www.sif-fodbold.dk/media/4102/logo_news_vigtigt.png?crop=0.0000000000000001263187085796,0.24888888888888888,0,0.24478199718706037&cropmode=percentage&width=790&height=400&rnd=130994021190000000)
Da FCHs superligahold på grund af banernes beskaffenhed ikke længere kan træne på græsbanerne i Helsingør idrætspark har ledelsen i Helsingør Kommunes Idrætsanlæg besluttet, at superligaholdet skal have de bedste faciliteter til at træne på og det er ”desværre” for Snekkersten IF-fodbold kunstgræsbanen i Snekkersten Idrætscenter.
Superligaholdet træner mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16.30 – 18.30. Og fra den 1. januar 2018 tillige lørdage kl. 9.30 – 12.00. De FCH-tider medfører, at vi er tvunget til at ændre radikalt på Snekkerstenholdenes træningstider – især de yngste årgange bliver ramt, men også vores seniorhold.
Ledelsen i Snekkersten IF-fodbold vil en gang for alle slå fast, at beslutningen om, at FCHs superligahold skal træne på kunstgræsbanen i Snekkersten Idrætscenter alene er truffet af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg og har intet med Snekkersten IF-fodbold og vores samarbejde med FCH, at gøre.
Ledelsen i Snekkersten IF-fodbold er self. straks gået i dialog med Helsingør Kommunes Idrætsanlæg om den udmeldte beslutning og de konsekvenser det har for vores fodboldklub.
Med venlig hilsen
Snekkersten IF-fodbold
Mogens Schuldt
Administrations- og sportschef
De nyeste vintertider (2017)
![](/media/4646/timely_dribbble.gif)
Download PDF filen her...
Rettelser: 23-06-2023