Menu

Jakob Vesterbæk - Årets ungdomstræner 2018

image Jakob Vesterbæk
Thomas Fricke Trampedach
14. januar 2019 kl. 20:51
Årets ungdomstræner 2018 i Helsingørs Kommune

Jakob Vesterbæk, Snekkersten Idrætsforening blev årets ungdomstræner i Helsingør Kommune.

Lørdag den 12. januar blev Helsingør Kommunes Sportsgalla afviklet i Helsingør Hallerne – og i kategorien årets ungdomstræner gik Jakob Vesterbæk hele vejen og blev vinder af ”Årets træner” prisen.

Det var Betina Svinggaard, næstformand for Idræts- og Fritidsudvalget, som overrakte og motiverede valget:

”Jakob har gjort en formidabel arbejdsindsats som træner i næsten 30 år i Snekkersten IF. Jakob har trænet utallige ungdoms- og seniorhold og været ansvarlig for bl.a. fodboldskole og udlandsture. I dag er Jakob klubkonsulent i SIF hvor han er med til at sikre sammenhæng mellem områder som rekruttering, klubbens seniorhold, talentidentifikation og -udvikling. Jakob er desuden cheftræner for U14 og U15 drenge og ansvarlig for det sportslige samarbejde mellem SIF og FCH.

Jakob er god til at få ting til at ske, ligesom hans imponerende netværk har bidraget til, at han altid finder kvalificerede trænere til de mange ungdomshold.

Jakob er en ildsjæl og en uvurderlig arbejdskraft for en klub af Snekkerstens størrelse.”

Med prisen følger en check på kr. 4000,- - og fra Snekkersten Idrætsforening skal lyde et stort og velfortjent tillykke til Jakob.

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til af fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimerering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk