Snekkersten tabte til B 1973, Herlev
Lørdagens blæst betød at begge hold fik en halveg med en direkte medvind. Stik imod forventning var der ingen fordel i dette, da begge hold var farligst i modvind.
Herlev spillede med en del lange bolde, hvilket også førte til kampens eneste mål. En lang bold blev sendt op på en angriber der lagde den til rette for en fremadstormende midtbane spiller. Herlev spilleren sendte derefter bolden fra kanten af målfeltet ned i det nærmeste hjørne forbi Snekkersten målmanden, der lige fik fingerspidserne på.
Resten af kampen trak Herlev sig længere og længere tilbage på banen, for til sidst at stå de sidste 20 minutter i eget felt og sparke bolden væk. Snekkersten brugte samtidig tiden på at sparke alle bolde ind i feltet for at lægge press på. Dette resulterede også i tre store chancer. Først til Icare Gnenzeko, der ramte lige på målmanden. Kort tid efter var det Jannik Billesø der var tæt på en udligning, men en flot redning fra målmanden sikrede endnu en gang at Snekkersten ikke kom på tavlen. Dybt inde i overtiden, var det Snekkerstens målmand Emil Lind der forsøgte sig men bolden ville bare ikke forbi stregen
Snekkersten led derfor deres første nederlag i 5 kampe. Næste gang Snekkersten skal i aktion er på næste lørdag mod Frederiksværk på udebane, som endnu ikke har fået point. Kampen spilles kl 14 på Frederiksværk Stadion. Kampen er samtidig den sidste før April næste år
Snekkersten: Emil Lind, Emil Bruhn, Dennis Borup, Icare Gnenzeko, Andreas Svinggaard, Jannik Billesø, Enes Ünsün, Mike Lolk , Alexander Hansen, Alexander Svinggard, Hulusi Dolar, Daniel Olsen, Søren Villadsen og Lawin Nerway
Tilskuere: 100