SPORTSLIG LEDER SØGES
Snekkersten IF, Fodbold mangler dig som sportslig leder til at ta’ hånd om vores yngste drengeårgange(U2-U9) og deres trænere.
Som sportslig leder har du med reference til sportschefen ansvar for den daglige drift inden for dine årgange.
Du indgår i klubbens sportslige ledelse sammen med øvrige sportslige ledere. Du er budgetansvarlig for det tildelte budget. Du ansætter trænere og holdledere. Du bistår dine trænere med bestilling af tøj, materiel. Du forestår sammen med trænerne holdtilmeldinger til DBUs og DGIs løbede turneringer og stævner. Du tilbyder dine trænere relevant uddannelse. Du er med til at sikre, at klubbens politikker og retningslinjer overholdes. Du vil sammen med klubbens udviklingskonsulent blive en stor del af implementeringen af klubbens strategi på børneområdet og DBUs ny børnestrategi.
Tidsforbruget som sportslig leder varierer hen over året, men et bud er 5-6 timer om ugen. Vi honorerer med en årlig godtgørelse efter aftale med sportschefen
Har vi vakt din interesse så kontakt sportschef Jan Henriksen på mail: jan.henriksen@sif-fodbold.dk eller på tlf. 2531 2916