Menu

Tak til sponsorerne - Hardeeps Corner og Drachmann Advokater

image Hardeeps Corner og Drachmann Advokater
Thomas Fricke Trampedach
25. januar 2017 kl. 20:33

Pigeårgangen 2005/2006 i Snekkersten IF Fodbold (SIF) har oplevet en utrolig stor tilvækst af spillere og har formået at fastholde mange, det stillede store krav til organisationen omkring holdet både med bemandingen af trænere og til materiellet.

Sidstnævnte har fået en kæmpestor håndsrækning i form af nyt spillertøj til vore to hold i årgangen. Der skal lyde et højt og larmende tak fra alle i klubben, trænere, spillere samt forældre og pårørende. Tøjet har allerede været i brug, og vi tror det har hjulpet meget på selvtilliden at der nu er styr på den front, hvilket afspejles i de foreløbige resultater, 2 kampe, resultat 16-1 fordelt på 10-1 mod Helsinge og 6-0 mod Jægersborg. Vi takker DrachmannAdvokater og Hardeeps Corner for det flotte tøj.

 

Lidt om sponsorerne:

 Hardeeps Corner

Hardeep blev født i 1977 i Farum lige uden for København. Hans forældre var emigreret fra Indien nogle år forinden. Under sin opvækst i Farum oplevede Hardeep mange udfordringer som en ”fremmed” ”andengenerationsindvandrer” i Danmark. De mange udfordringer i skolen, i hjemmet, samt svære tider som en dansk ”fremmed”,  både udfordrede og udviklede Hardeep som menneske. De unge år gjorde ham stærk og i stand til at håndtere en række nye udfordringer som voksen. Mange af hans kampe i livet er blevet brugt som brændstof til, i første omgang, en spændende musikkarriere, og nu, i jagten på at blive blandt de mest spændende inspirationsspeakere, der findes.

Hardeep har, pga. sin livserfaring, multikulturelle indsigt, mange rejser, spirituelle visdom og passionerede tilgang til livet, en enestående kvalitet for at tale direkte fra hjertet til hjerterne. Hans foredrag afholdes på dansk eller engelsk, og indeholder altid en dansk/international tilgang til de udfordringer, vi alle står overfor både på et personligt og professionelt plan.

 

 Drachmann Advokater

Advokatfirmaets filosofi er at tilbyde en rådgivning på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med klienternes behov og i øvrigt prøve at tænke moderne, dynamisk - og utraditionelt - for at opnå de bedste resultater for vores klienter. 

Vi lægger vægt på at optræde loyalt, tillidsfuldt og fortroligt i forhold til vores klienter, ligesom vi prioriterer klientens specielle behov højt i forbindelse med den enkelte sag. 

Advokatfirmaet optræder således som "vi" med klienten, og vi fastholder vores engagement, til sagen er helt afsluttet.

Drachmann Advokater er i høj grad en stor aktør i Helsingør Kommunes sportsverden og medvirkende til arrangementer i mange lokalklubber kan afvikles med økonomisk støtte.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til af fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimerering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk